Spring til indhold

Kurser i øjenhøjde med dit niveau.

Fra helt nybegynder til erfaren entusiast – vi har kurset til dig.

Vi afholder i løbet af et år flere forskellige kurser. Vi afdækker en bred vifte af kurser for både de erfarne og for dem, der er helt og aldeles nybegyndere.

Vi bestræber os på at kunne lære folk så stor en samling færdigheder som muligt, og igennem vores kurser give nogle redskaber, som er relevante både før, under og efter en fotografering.

Seneste Aktiviteter i Felten

Vores kurser handler ikke kun om at sidde i et klasselokale. Vi elsker at komme ud i naturen for at afprøve grejet i praksis!

For nylig har vi været ude for at undervise og teste de fantastiske Sony 200-600mm og Sony 400-800mm teleobjektiver. At skyde dyreliv og natur med disse brændvidder kræver viden om lukkertid og stabilitet – præcis det, vi lærer dig på vores kurser i felten.

Vores Kamerakurser

Foto Kursus
(Begynder)

Dette kursus har fokus på kameraets grundlæggende funktioner, betjening af dit kamera og udvikling af færdigheder i øjenhøjde med dit niveau.

Vi kommer omhyggeligt omkring elementer som blænde, lukketid, ISO og hvordan disse kan påvirke dit billede. Kurset er bygget op med en god blanding af teori og praksis med hands-on undervisning både inde og ude.

Fortsætter
Kursus

Til dig der søger nye udfordringer og gerne vil arbejde med fotografi på et professionelt amatørplan.

Vi går i dybden med kameraets professionelle indstillinger, portrætfotografering, lyssætning, fuglefotografering, lynhastigheds-lukketider og meget mere. For dig, der har gennemført begynderkurset eller fotograferet længe.

Macro
Kursus

Vi går i dybden med de elementer, man kommer forbi, når man fotograferer “Macro”.

Lær om det rigtige objektiv, stack-photo i naturligt lys, flash og ring-lys. Vi fotografere blomster, svampe og insekter for at fange de fascinerende detaljer i en god blanding af teori og hands-on.

Software & Redigering

Adobe Lightroom Classic

Altså hvad vi som fotografer kan gøre med et billede, når vi først kommer hjem til computeren.

Vi vil komme bredt omkring billedeorganisering, importering/eksportering, filbehandling og hvordan vi redigerer RAW-billeder. Skru på farver, lys og detaljer for at give billedet det ønskede udtryk. Kurset kræver at man har programmet installeret.

Adobe Elements Weekend

Til dig, der gerne vil arbejde kreativt og manipulere billeder i højere grad end i Lightroom.

Vi lærer dig fra bunden at gøre brug af Adobe Elements, inklusiv begreber som HDR, panorama, produktion af skilte og logoer. Vi giver dig forudsætningerne for at forstå og udnytte programmet på en enkelt weekend.

Priser & Tilmelding

Uanset dit niveau koster alle vores kurser kun 3.500 kr. som standard.
Du kan tilmelde dig et af vores kurser med det samme lige her, eller kontakte butikken hvis du har spørgsmål.